Nytårsaften er på vej, og det er tøjkrisen også. Hvad skal du dog have på til denne årets fest? Det skal være noget særligt, ekstravagant og ikke mindst festligt. Det er den ene dag på året, hvor glitterkjoler og laksko er en del af dresscoden. Og det skal udnyttes. Her kommer tre tips til årets nytårsoutfit.
Glitter og pailetter
Der bliver ikke sparet på hverken overdådighed og pangfarver, når tøjbutikkerne landet over gør klar til den store nytårsshoppetur. Der er traditionelt rigtig, rigtig travlt i tiden mellem jul og nytår, hvor julegaver skal byttes, og indkøbene til årets fest skal klares. Derfor kan det være en god idé at begynde på nytårsindkøbet en smule før, nytårsstresset rammer resten af befolkningen. Det er begrænset, hvor tidligt du kan begynde på madindkøbet, da det ikke holder så længe trods køleskabets hjælpende hånd. Men hvad du kan købe ind til er netop nytårsoutfittet.Nytår kendetegnes af festlig pyntning med serpentiner, farverige servietter og konfetti. Men det er ikke kun stuerne og bordene, der skal pyntes. Det skal gæsterne også, og temaet er det samme. Denne tid på året skrues der op for glitteriet, og det er efterhånden en uskreven regel, at du kan tillade dig lidt mere end normalt, når du trækker i de festlige gevandter. Hold dig derfor ikke tilbage med at kaste dig ud i guld og sølv, glitter og pailetter, når du går på jagt efter årets nytårskjole. Der er nærmest ikke grænser for, hvad man kan komme afsted med på denne særlige aften. Så det er med at udnytte muligheden, når den er der.
På med kjolen, nederdelen, buksedragten eller de vilde stilletter, som du aldrig har turdet bære, fordi de er lige lidt i overkanten. Intet er for meget af det gode, så tøv endelig ikke, når du står i butikken med pailletglitterkjolen i hånden.
Butterfly, charmeklud og manchetknapper
I herreafdelingen er det en helt anden snak, når talen falder på nytårskluns. Her fylder glitter og pailetter traditionelt ikke helt så meget som hos det kvindelige køn. Slips eller butterflys er til gengæld musts til at fuldende jakkesættet nytårsaften – se det store udvalg hos Modeslips.dk.De seneste mange år har butterflys været den mest populære accessory af de to. Når nu det gælder nytårsaften, kan man med fordel vælge en festlig én af slagsen. Sortimentet af farverige og mønstrede butterflys er helt enormt både online og i fysiske tøjbutikker. Så du skal ikke lede længe for at finde den perfekte butterfly til at gøre dit nytårssæt flyvende.
Skal sættet være helt skarpt og gennemført, er manchetknapper og pynteklud lige i skabet. Igen skal man huske, at nytårsaften er den oplagte mulighed for at gå all in på et gennemført outfit, hvor intet mangler.
Høj hat og cigar
Som det fremgår af ovennævnte, er nytårsaften på sin vis lidt af en udklædningsfest, hvor gæsterne skejer mere ud end de plejer. Det betyder også, at sjove hatte ofte er en del af det faste interiør til nytårsfesten. Støder du på en elegant høj hat eller en fuldstændig gakket hovedbeklædning, er det altså med at slå til. Det gælder også for cigaren, som gerne nydes til et glas midnatschampagne..